Annonce

Sådan kan du beskytte din hud mod for tidlig aldring

Mange kvinder, og et stigende antal mænd, ønsker at passe på deres hud og undgå for tidlig aldring. Rynker og slap hud, er noget man gerne vil styre udenom, og her spiller solen en vigtig rolle. Læs med her og få gode råd til, hvad du kan gøre for at undgå at se gammel ud før tid. 

Næst efter rygning er solen det, der ælder vores hud mest. Ved at bruge solcreme kan du effektivt mindste effekterne af solens skadelige stråler og beskytte din hud mod rynker og furer. Herudover kan du også reducere risikoen for hudkræft. På stranden er det bedst med en decideret solcreme, men i det daglige, når du skal på arbejde eller i skole, kan du med fordel bruge en dagcreme med spf

Derfor skal du bruge solfaktor 

Med en dagcreme med solfaktor er du beskyttet mod mange af de skadelige stråler, vi udsættes for, når vi går udenfor døren. Selvom solen er livgivende og vi ikke kan undvære den, er den dog også en risikofaktor, da overdreven soldyrkelse kan medføre rynker og skader i huden samt i værste fald cancer. 

Hvornår skal man bruge solfaktor? 

Mange lever stadig i den forestilling, at solcreme kun er noget, man skal bruge, når man skal sole sig eller opholde sig i solen. I virkeligheden bør man bruge solfaktor hele året, hvis man ønsker at passe på sin hud. De allermørkeste måneder kan man springe over, men hvis man vælger at bruge en dagcreme med spf hele året, behøver man ikke tænke over, hvornår det nu er tid. 

Selvom solen er stærkest i sommermånederne, påvirker dens stråler vores hud også i foråret og efteråret. Se blot på vejrudsigtens UV-angivelser, hvor det er tydeligt, at det ikke kun er om sommeren, at solen har magt.  

Det kan du også gøre 

Hvis du er optaget af en smuk og sund hud, er det alfa og omega at beskytte sig mod solen, men herudover kan du også med fordel sørge for at rense og pleje din hud. Du behøver ikke dyre, fancy produkter, for du kommer langt med en helt almindelig fugtighedscreme, eventuel iblandet et par dråber ansigtsolie. Hvis du renser og fugter dit ansigt hver aften, inden du går i seng, vil du vågne op til frisk og strålende hud næste morgen, og sådan kan du undgå at din hud ældes unødvendigt.