Generelt

Ryk madlavningen udendørs

Det mildere forårs- og sommervejr indbyder til mange timers frisk luft og mange gode stunder i haven, og det gælder om at nyde det gode vejr, så længe det er der. Det bedre vejr betyder også, at de fleste snart begynder at rykke mange af deres daglige aktiviteter med ud i haven. Dette gælder blandt andet også den daglige madlavning, som ellers normalt foregår inde i køkkenet. Det er en sand fornøjelse at lave mad ude i det gode vejr, og det behøver ikke at kræve det helt store, for at gøre de udendørs middage til en succes.

Et udekøkken gør det lettere

Uden det rette udendørs udstyr, kan det godt blive lidt bøvlet at lave mad udenfor. Hvis du drømmer om at lave en masse skøn mad under åben himmel, kan du næsten ikke undvære et udekøkken. Et udekøkken er et sæsonpræget supplement til dit indendørs køkken. Udekøkkener fås i mange forskellige typer, hvor nogle minder mere om det indendørs køkken end andre. I mange udekøkkener indeholder køkkenet blot en bordplade og en håndvask. Håndvasken gør det let at skylle frugter og grøntsager fra haven, så du ikke behøver at svine med det indendørs. Hvis du har et lille sæt campingkogeplader, har du også rig mulighed for at koge kartofler eller lignende under åben himmel.

Grill din aftensmad

Sommeren er helt afgjort højsæson for at tænde op i grillen og lave sin aftensmad på den. Det er hyggeligt at grille, og det er noget hele familien kan være sammen om i mange timer. Du kan grille næsten alle typer madvarer, og stadig få et lækkert resultat ud af det, da grillen får maden til at smage af sol og sommer. Du kan enten bruge en helt almindelig gril som de fleste gør, men du kan også købe et bålfad med grillrist som dette. Mad over ægte flammer er bare noget af det mest fantastiske der findes.

Lav din mad over bålet

Et godt supplement til at grille din aftensmad er, at lave den over bålet. Det er muligt at lave en masse spændende retter over bålet, og især gryderetter er veloplagte. Det kræver ikke det helt store at lave lækker mad over bålet. Hvis du investerer i et stativ med rist, er du godt kørende. Du kan også købe en bålgryde, hvis du ofte laver gryderetter over bål. En bålplads er ikke kun god at lave mad på, den skaber også en masse hygge i haven. Om aftenen kan hele familien samles omkring bålets varme, og I kan hygge jer med at grille skumfiduser eller at lave snobrød.