Fra mark til mølle: Hvorfor kornrensning er afgørende for fødevaresikkerhed

Når vi tænker på fødevaresikkerhed, forestiller mange sig kontrollen på supermarkedshylderne eller den sidste kvalitetskontrol før emballeringen. Men virkeligheden er, at fødevaresikkerheden starter meget tidligere i kæden – allerede når kornet forlader marken og påbegynder sin rejse mod mølle, foderfabrik eller forarbejdningsvirksomhed. Kornrensning er en ofte overset, men kritisk proces, der fungerer som den første og vigtigste barriere mod sundhedsrisici i vores fødevaresystem.

Korn såsom majs, hvede og byg er grundlæggende komponenter i både menneskeføde og dyrefoder, da de leverer essentielle næringsstoffer som kulhydrater, proteiner, vitaminer og mineraler. Imidlertid er korn modtagelige for forurening af mykotoksiner fra skimmelsvampe og andre forurenende stoffer under dyrkning, høst og opbevaring. Mykotoksiner er giftstoffer, som dannes af skimmelsvampe, som vokser på landbrugsafgrøder.

Moderne fødevareproduktion bygger på store mængder korn, der skal være både næringsholdige og sikre. Men mellem høst og forarbejdning kan der opstå alvorlige problemer, hvis kornet ikke renses korrekt. Støv, fremmedlegemer, beskadigede korn og især mykotoksiner udgør trusler, der kan påvirke hele fødevarekæden. Kornrensning er derfor ikke blot en teknisk proces, men en fundamental forudsætning for, at vi kan producere sikre fødevarer i den skala, som vores samfund kræver.

Mykotoksiner: Den usynlige trussel i kornprodukter

Mykotoksiner er en betegnelse for stoffer, der dannes af svampe, som er giftige for fx andre svampe eller bakterier. De kan således udsendes af svampen i kamp mod konkurrenter og trusler, men de kan også være giftige for mennesker og dyr. Disse naturligt forekommende giftstoffer repræsenterer en af de mest alvorlige trusler mod fødevaresikkerheden i kornbaserede produkter.

De skimmelsvampe, som producerer mykotoksiner, der er relevante i forhold til afgrøder og fødevarer, tilhører hovedsageligt slægterne Aspergillus, Penicillium og Fusarium. Under gunstige forhold, når temperatur og fugtighed er befordrende (enten på marken eller på lageret), kan disse svampe formere sig og afgive sine giftstoffer til fx kornet, frugten eller grøntsagen.

Det særligt bekymrende ved mykotoksiner er deres resistens over for konventionel behandling. De mykotoksiner, som oftest forekommer i fødevarer, er relativt varme-stabile, og de forsvinder ikke under fx kogning og stegning. Dette betyder, at når først mykotoksiner er til stede i kornet, kan de ikke fjernes gennem almindelig madlavning eller forarbejdning. Den eneste effektive måde at håndtere mykotoksiner på er derfor at forhindre deres dannelse eller fjerne det forurenede korn, før det når forbrugeren.

Udover at være akut giftige kan nogle mykotoksiner blandt andet forårsage induktion af kræft samt østrogene, gastrointestinale og nyre lidelser. Nogle mykotoksiner er også immunosuppressive og dermed reducerende for modstanden mod infektionssygdom. Disse langsigtede sundhedskonsekvenser gør det ekstra kritisk, at mykotoksinforurening forhindres eller minimeres så tidligt som muligt i fødevarekæden.

Kornrensningens rolle i mykotoksinreduktion

Mekanisk kornrensning indebærer anvendelse af specialiseret udstyr og processer til at fjerne urenheder, fremmedlegemer og forurenende stoffer fra korn, før det bruges i svinefoder. Selvom dette citat refererer specifikt til svinefoder, gælder princippet for al kornforarbejdning, hvor sikkerhed er afgørende.

Mekanisk rensning fjerner skimmel og svampe, beskadigede og forurenede korn, hvilket reducerer risikoen for mykotoksineksponering. Ved at reducere mykotoksiner som aflatoksiner, deoxynivalenol (DON) og zearalenon hjælper mekanisk kornrensning med at beskytte sundheden. Denne fysiske separation af beskadiget og forurenet korn fra det sunde korn er grundlaget for effektiv mykotoksinreduktion.

Kornrensningsprocessen fungerer ved at udnytte forskelle i kornenes fysiske egenskaber. Beskadigede korn, som er mest modtagelige for svampeangreb, er ofte lettere, mindre eller har en anden form end sunde korn. Gennem anvendelse af sold, luftstrømme og andre separationsmetoder kan renseudstyret skille det beskadigede korn fra og dermed reducere den samlede mykotoksinbelastning betydeligt.

Rensning af kornet før brug reducerer mængden af toksiner, og som forebyggelse vil man med fordel også kunne rense kornet, inden det lagres. Denne dobbelte tilgang – rensning både før lagring og før brug – skaber flere sikkerhedsbarrierer mod mykotoksinforurening.

Fødevarestyrelsens regulering og kontrol

For at sikre sig mod svampegiftenes effekt på forbrugerne er der af EU fastsat grænseværdier for aflatoksiner, ochratoksiner, Fusarium-toksiner samt patulin i diverse foder og fødevareprodukter – herunder korn og kornprodukter, majs og majsprodukter, nødder, frugtsaft, vin, kaffe, mælk og tørret frugt. Disse strenge reguleringer understøger vigtigheden af effektiv mykotoksinkontrol.

Fødevarestyrelsen tager årlige stikprøver samt kører kampagner, hvor de undersøger forskellige fødevarer for mykotoksiner, som EU har angivet grænseværdier for, samt for øvrige mykotoksiner, som endnu ikke har grænseværdier. Denne kontinuerlige overvågning sikrer, at problemer opdages hurtigt og kan håndteres effektivt.

Fødevarestyrelsen har analyseret 44 prøver af korn og kornprodukter fra høsten 2021 for mykotoksiner, herunder produkter af hvede, rug, havre og majs. Denne systematiske kontrol viser omfanget af den opgave, der ligger i at sikre kornprodukters sikkerhed.

Når grænseværdier overskrides, er konsekvenserne alvorlige. Der er hvert år hændelser, hvor produkter bliver trukket tilbage på grund af fund af mykotoksiner. De fødevaretyper, som Fødevarestyrelsen har fundet mykotoksiner i de seneste år inkluderer figner, rosiner, peanutsauce, pinjekerner, hasselnødder, jordnødder, pistacienødder, mandler, paranødder, hvedeklid, hvedemel, rugmel, havregryn, babymad (kornprodukt), kornprøver, ris og tørrede skinker.

Tekniske aspekter af moderne kornrensning

Kornrensning fjerner urenheder i afgrøderne og kan opdeles i processer alt efter urenhedernes størrelse og mængde. Det er med til at forebygge driftstop og forbedre produktiviteten, fordi lette urenheder kan samle sig i maskindele og påvirke anlæggets ydeevne. Men ud over de tekniske fordele er kornrensning også afgørende for fødevaresikkerheden.

Derudover kan støv og skaller være bærere af skadelige svampe og bakterier, der kan forårsage sygdomme i kornet. Denne sammenhæng mellem fysiske urenheder og biologiske trusler understreger vigtigheden af grundig rensning i alle led af processen.

Moderne kornrensningsudstyr anvender flere forskellige principper for at opnå optimal separation. Pre-cleaneren er normalt den første maskine i kornrensningsprocessen, hvor den fjerner urenheder som ukrudtsfrø, hvedeskaller, byghaser og små stumper af halmstrå. Denne første rensning fjerner de mest åbenlyse forureninger og forbereder kornet til mere avancerede rensningsprocesser.

Forrenser: En forrenser er en stor renser, der forrenser kornet, og som typisk står i forbindelse med dit korn indtag. Vi tilbyder forrensere i størrelse 20-100T i timen, og der findes både sold og tromle rensere. Disse højtydende systemer kan håndtere de store mængder korn, som moderne landbrug og fødevareindustri kræver.

Økonomiske konsekvenser af utilstrækkelig kornrensning

Kornrensning kan med fordel anvendes ved økologisk korn, der ofte indeholder en del urenheder i form af ukrudtfrø og grønne plantedele. Urenhederne i kornet kan fremme varmedannelse, svampevækst og øger gennemblæsningsmodstanden i kornet. Disse problemer påvirker ikke kun fødevaresikkerheden, men også den økonomiske værdi af kornet.

Når kornrensning ikke udføres korrekt, kan konsekvenserne være omfattende. Beskadiget eller forurenet korn kan forplante problemer gennem hele produktionskæden, fra dyrefoder til menneskeføde. De økonomiske tab kan være betydelige, ikke kun på grund af kasserede produkter, men også på grund af tabt tillid fra forbrugere og handelspartnere.

Tommy Pasieczny oplevede før høst, at ædelysten hos søerne i farestalden ikke var på toppen. Effekten af at få de sidste 300 ton foderkorn børsterenset var markant Dette eksempel illustrerer, hvordan dårlig kornkvalitet kan påvirke dyrevelfærd og produktivitet direkte.

Investeringen i ordentligt kornrensningsudstyr betaler sig derfor ofte tilbage gennem bedre kornkvalitet, reducerede tab og højere markedspriser. Kornrensning kan give dig bedre nytteværdi og en bedre pris for dit korn.

Kornrensning i den komplette fødevarekæde

Vi kan også rense dit korn op til møllekorn kvalitet, så hvis du selv vil male dit eget korn til mel har vi den mobile renser. Dette viser, hvordan kornrensning ikke kun er relevant for storskalahåndtering, men også for mindre producenter og specialprodukter.

Processen fra mark til mølle involverer flere stadier af kornrensning. Først renses kornet ved modtagelse for at fjerne de groveste urenheder. Derefter kan der være yderligere rensning før lagring for at sikre optimal opbevaringskvalitet. Endelig sker der ofte en sidste rensning før forarbejdning for at sikre, at kun det bedste korn når de endelige produkter.

Det er svært helt at undgå at få mykotoksiner i sit foder – spørgsmålet er dog, om mængden og sammensætningen udgør en reel risiko i stalden. Det korn, du får ind i din silo, vil danne minimumsgraden af dit mykotoksintryk. Det bliver ikke bedre – tværtimod er der risiko for, at det bliver værre og kræver godt management at holde dem i skak.

Fremtidens udfordringer og teknologiske udvikling

Giftstoffer som mykotoksiner fra skimmelsvampe er et stort problem i fødevarer, og det vil nyt forskningsprojekt forsøge at løse. Med en bevilling på 1,2 millioner kroner. til Erhvervsakademi Aarhus er RETOX-PRO akademiets største forskningsprojekt indenfor naturvidenskabelig forskning til dato. Denne investering i forskning viser, at mykotoksiner fortsat er et aktivt forskningsområde.

Klimaforandringer og ændrede vejrmønstre kan påvirke omfanget af mykotoksinproblemer i fremtiden. Varmere og mere fugtige forhold kan fremme svampevækst, mens ekstreme vejrbegivenheder kan stress afgrøder og gøre dem mere modtagelige for svampeangreb. Dette understreger behovet for vedvarende udvikling og forbedring af kornrensningsteknologier.

Alle prøver bliver analyseret på Alltechs avancerede laboratorium, som kan påvise op til 54 forskellige mykotoksiner i én og samme analyse. Sådanne avancerede analyseteknikker gør det muligt at opdage problemer tidligere og reagere mere præcist på specifikke trusler.

Globale perspektiver og handelssikkerhed

Aflatoksin findes hovedsageligt i råvarer fra varmere lande, f.eks. majs og sojaskrå. Det maksimale indhold af aflatoksin er reguleret via lovgivning. Der gennemføres kontroller på området, og normalt er indholdet af aflatoksin under grænseværdierne. Den internationale handel med korn kræver streng kontrol og standardisering af kornrensningsprocesser.

Danmarks position som eksportør af høj-kvalitets fødevarer afhænger af vores evne til at opretholde de højeste standarder for fødevaresikkerhed. Effektiv kornrensning er derfor ikke kun et spørgsmål om at beskytte danske forbrugere, men også om at bevare Danmarks ry på internationale markeder.

De globale fødevarekæder betyder, at problemer med kornkvalitet et sted hurtigt kan påvirke markeder over hele verden. Derfor er det afgørende, at kornrensningsstandarder harmoniseres og håndhæves konsekvent på tværs af lande og regioner.

Bæredygtighed og ressourceoptimering

Rent korn har højere ernæringsmæssig værdi og fordøjelighed sammenlignet med forurenet korn. Mekanisk rensning fjerner fremmedlegemer og støv, hvilket forbedrer foderets velsmag og næringsstofudnyttelse Denne forbedrede udnyttelse af næringsstoffer betyder mindre spild og mere effektiv ressourceanvendelse.

Effektiv kornrensning bidrager til bæredygtighed ved at maksimere udnyttelsen af dyrkede afgrøder. Når korn renses korrekt, kan en større del af høsten anvendes til menneskeføde eller dyrefoder, hvilket reducerer behovet for at dyrke yderligere arealer. Dette er særligt vigtigt i en verden, hvor befolkningstilvæksten øger presset på landbrugsarealer.

Kornrensning kan også bidrage til cirkulær økonomi ved at adskille forskellige komponenter af høsten til forskellige anvendelser. Det, der fjernes under rensning, behøver ikke at blive spild, men kan ofte anvendes til bioenergi, kompost eller andre formål.

Konklusion: Kornrensning som grundpille i fødevaresikkerhed

Fra det øjeblik kornet forlader marken til det når forbrugeren som brød, pasta eller andre produkter, fungerer kornrensning som en kritisk sikkerhedsbarriere. Den teknologi og ekspertise, der anvendes i moderne kornrensning, beskytter millioner af mennesker mod potentielt farlige mykotoksiner og andre forureninger.

At hjælpe fødevarevirksomheder med at skabe systemer og processer, der løbende reducerer risici, der kan påvirke fødevaresikkerheden. Kornrensning er netop et sådant system – en velafprøvet og effektiv måde at reducere risici tidligt i fødevarekæden.

Investeringen i ordentlige kornrensningssystemer og -procedurer er derfor ikke blot en teknisk nødvendighed, men en fundamental forudsætning for at opretholde tilliden til vores fødevaresystem. Uden effektiv kornrensning ville mange af de fødevarer, vi tager for givet, være enten utilgængelige eller farlige at konsumere.

Fremtiden vil sandsynligvis bringe nye udfordringer i form af klimaforandringer og ændrede patogenmønstre. Men med fortsat udvikling af kornrensningsteknologi og -praksis kan vi sikre, at vejen fra mark til mølle forbliver sikker og pålidelig for kommende generationer.