Uncategorised

Disse ting skal du vide om fakturakøb og factoring

I en travl erhvervshverdag, hvor pengestrømmen er altafgørende for virksomhedens drift, kan ventetiden på betalinger fra kunder udgøre en stor udfordring. Fakturakøb og factoring er to populære løsninger, der gør det muligt for virksomheder at få likviditet hurtigt uden at vente på, at kunderne betaler deres fakturaer.

Factoring – slip for besværet med administration og fakturering

Når du indgår en factoringaftale betyder det at du belåner alle dine fakturaer til factoringfirmaet, du kan få helt op til 80 procent af værdien af dine fakturaer udbetalt med det samme, og på den måde hurtigt forbedre likviditeten i din virksomhed. Ud over forbedret likviditet betyder en factoringaftale også at factoringfirmaet overtager opkrævningen af betalingen fra dine kunder og bogføringen for din virksomhed. Du outsourcer altså din bogføring og inddrivelse, til factoringfirmaet, som så overtager risikoen og de administrative omkostninger ved dette.

Fakturakøb – hurtigt likviditet

Fakturakøb er en løsning, hvor en virksomhed sælger en eller flere af sine friske fakturaer til et finansieringsselskab og på den måde kan modtage penge for fakturaen med det samme. Det er en god løsning, hvis man har enkelte fakturaer for meget store beløb, da virksomheden på denne måde hurtigt kan få pengene ind for fakturaen uden at skulle vente på at betalingsfristen udløber.

Hvis du f.eks. står med et akut likviditetsproblem, kan pengene for en enkelt stor faktura gøre en stor forskel. Det skal dog være friske fakturaer, så du kan ikke som virksomhed bruge fakturakøb til at sende dårlige betalere videre, her er det inkasso, du skal have fat i.

Forskellen i risiko og kontrol

Den primære forskel mellem fakturakøb og factoring er den måde, risikoen fordeles på. Ved fakturakøb er det finansieringsselskabet, der påtager sig risikoen for kundernes manglende betaling, mens virksomheden ved factoring fortsat kan have en del af ansvaret for opkrævningen, afhængigt af den valgte model. Factoring kan derfor være en god løsning for virksomheder, der ønsker at bevare kontrol over deres kunder og samtidig få adgang til likviditet. Omvendt er fakturakøb mere velegnet til dem, der ønsker en simpel og hurtig løsning uden at skulle bekymre sig om opkrævningen.