Mad

Lav mad med pesto

Pesto er blevet meget populært og kan bruges i så mange forskellige retter. Er du vild med pesto? Og har du brug for inspiration til, hvad du kan bruge pesto til? Så kan du læse med her. Alle retterne tager udgangspunkt i en grøn pesto Pesto Ligure med Basilikum Genovese DOP, se mere om pestoen her.

Retter

Det klassiske du kan gøre med din pesto, er at bruge den sammen med pasta. Det har du garanteret prøvet og det smager lækkert hver gang. Du kan eventuelt supplere retten med noget kylling. Kylling er i øvrigt også noget, som pesto går rigtig godt sammen med. Du kan eventuelt også lave en ret med pesto, sommerkål og kylling. Det er en god let salat.

Du kan også lave en pizza med tomatsauce og pesto. Hvis du har travlt, kan du lave det på en færdiglavet pizzabund. Det er meget nemt på en travl hverdag.

Hvis du er til laks, så går pesto også godt sammen med dette. Hvis du laver laks i ovnen, så kan du smøre pesto på inden du bager fisken i ovnen. Dertil kan du lave en grøn salat og frisk pasta. Det er en lækker ret både til hverdag og weekend.

En lækker og nem aftensmad er også en sandwich med pesto, avocado og kylling. Du kan starte med at trykke brødet fladt ved at komme dem i en toaster. Dernæst kan du smøre med pesto og fordele kylling og avokado. Retten her kan også med fordel bruges som madpakke og tages med på farten.

Bager du?

Hvis du bager, så er der også god grund til at finde pestoen frem, når du skal bage. Noget der blandt andet er virkelig lækkert er pestosnegle. Altså snegle som du ville lave som var det pizzasnegle, blot med pesto i stedet for pizzafyldet.