Under graviditeten
|Under graviditeten |Fødselsprocesssen |Efter fødslen|

INDHOLDSEMNER:

Kost og graviditet
Tilskud
Praktiske oplysninger
Svangerskabsforgiftning
Forhøjet blodtryk hos gravide
Bækkenløsning
Sex under graviditet
Graviditetskvalme
Uroligt foster

KOST UNDER GRAVIDITET

Når man er gravid stilles der store krav til kroppen, og derfor er det vigtigt af spise en sund og velafbalanceret kost der både tilgodeser moder og foster.

Det er nogle kvinder som skal være særligt opmærksomme på maden de spiser, og det er de kvinder som tidligere har født børn med for lav fødselsvægt. Ved dårlig ernæring risikerer fødselsvægten, at blive mindre, og man skal være opmærksom på, at lav fødselsvægt disponerer for udvikling af overvægt, hjerte- og karsygdomme, forhøjet blodtryk og alders diabetes senere i livet.

Det skyldes at en lav fødselsvægt vil få barnet til at kompensere for den manglende vækst ved at hæve glukose og insulinniveauer i blodet. Dette gælder ikke kun for børn der fødes med meget lav fødselsvægt, men også for de børn der ligger lidt i underkanten af det normale.

Nye undersøgelser synes at indikere at børn med lavere fødselsvægt har ofte har lavere intelligens end børn med høj fødselsvægt. Hvis man føder et barn der har en lav fødselsvægt, er det vigtigt at der bliver rettet op på forskellene inden for det første år, så væksten bliver normal.

Af andre kvinder som skal give kosten helt speciel opmærksomhed er de helt unge som bliver gravide, kvinder der skal føde tvillinger, kvinder der er under- eller overvægtige, vegetarer og kvinder der ryger, drikker eller tager medicin.

Energi indhold i kosten
Når man er gravid er der et øget behov for energi og næringsstoffer. Det ekstra energiindtag må være på ca. 600-650 kJ ekstra pr. dag for gravide. Jo længere man er i graviditeten des mere vigtigt vil det være med ekstra tilførsel.

Protein indtagelsen bør være ca. 10-15 %.
Kulhydrat indtagelsen bør være ca. 55 %
Fedt indtagelsen højst 30%.

Gode fødevarer
Bogen: "Din mad er din medicin" (Forlaget Aschenhoug) giver et godt overblik over de fødevarer en gravid bør indtage i løbet af graviditeten, og hvilke fødevarer der bør undgås.

GODE FØDEVARER
Fede fisk som laks, makrel, sild og sardiner:
Indeholder Omega-3 fedtsyrer og D-vitamin. Kvinder der er gravide bør spise fisk tre gange om ugen eller spise fiskeolie tilskud. Ulempen ved fede fisk er, at de kan indeholde tungmetaller, hvilket bevirker at nogle mener, at fisk ikke kan anbefales til gravide.

Undersøgelser viser, at kvinder der spiser fisk tre gange om ugen var i stand til at hæve fødselsvægten med et par hundrede gram hos den nyfødte. Det skyldes, at graviditeten bliver forlænget og blodgennemstrømningen i moderkagen bliver forbedret via omega-3 fedtsyrerne.

Essentielle fedtsyrer er vigtige for udvikling af hjerne og øjne hos fostret. Fede fisk er god kilde til D-vitamin som giver bedre optagelse af calcium.

Fuldkornsprodukter, bælgfrugter, frugter og grøntsager:
Indeholder fiberstoffer og en hel række af de vitaminer og mineraler som er beskrevet under tilskud. Fibre beskytter også mod forstoppelse som ofte ses hos gravide.

Mælkeprodukter:
Indeholder calcium som er vigtigt for fostrets udvikling, idet der en vækst af fostrets skeletmasse hele tiden. Gravide har brug for calcium der i mængde ca. svarer til ¾ liter mælk dagligt. Mælkeprodukter indeholder også B12-vitamin.

Olier som solsikke, tidsel, olivenolie:
Gravide bør tage 2 spskf. koldtpresset solsikke- eller tidselolie dagligt, 1 spskf. koldpresset olivenolie og 1 spskf. hørfrøolie og 1 kæmpenatlysolie kapsel. Essentielle fedtstoffer er nødvendige for fostrets vækst.

Ølgær:
Indeholder folinsyre og B6-vitamin.

Ingefær, solbær, hindbær:
Kan være med til at forebygge mod svangerskabsforgiftning. De nedbringer produktion af thromboxan. (Mange krydderier indeholder små mængder naturligt aspirin/salicylsyre)

DÅRLIGE FØDEVARER
Leverprodukter:
Indeholder meget A-vitamin. (Undgå også A-vitamin tilskud)
A-vitaminer kan give uheldige slimhinde reaktioner under graviditet.

Undgå råt, delvis kogt eller stegt kød, rå fisk og blåskimmeloste:
Disse produkter kan give anledning til toxoplasmose, der er en infektion overført fra parasit og som kan være årsag til abort eller svære fødselsskader. Rå kødprodukter kan indeholde listeriabakterier som kan være årsag til abort.

Tilsætningsstoffer som E250-251 som tilhører gruppen af nitrater + E621 (MNG):
Det er nogle man skal være specielt opmærksomme på.

Bløde oste uden skorpe, skimmeloste., rå grønsager, pålæg, rå mælk:
Disse fødevarer kan indeholde listeriabakterier.

Kaffe, te og cola:
Indeholder koffein som kan påvirke celledeling og omsætning af næringsstoffer. Undersøgelser synes at vise en sammenhæng mellem lav fødselsvægt og stor koffein indtagelse.

Alkohol:
Alkohol giver øget risiko for nedsat fødselsvægt, abort og medfødte misdannelser. Alkohol vil reducere mængden af folinsyre i blodet.

Dåsekonserves:
Bl.a. tun på dåse kan ikke anbefales. Muligvis kan konserveret mad i dåse indeholde forskellige tungmetaller som kan være skadelige for det ufødte barn.

TILSKUD

Ved at spørge naturlægerne kan man få et individuelt tilpasset program med præcis doseringsanvisning for vitaminer, mineraler, kostråd relateret til den fase man befinder sig i graviditeten og det videre forløb samt svar på spørgsmål som ikke findes her på siden. (Konsultation koster 250, kr.)

Calcium: Er vigtigt for fostrets vækst. Tilskud af calcium efter den 20 graviditetsuge kan nedsætte risikoen for forhøjet blodtryk hos den gravide. 500-2000 mg calcium sænker et forhøjet blodtryk hos gravide. Når man tager calcium, skal man passe på med ikke at komme i underskud af magnesium, idet for meget calcium vil presse magnesium ud.

Folinsyre: Man anbefaler kvinder at tage Folinsyre tilskud svarende til 400 mcg (mikrogram) i tre måneder før undfangelse, og i de sidste tre måneder af graviditet. Det forebygger fosterskader under graviditet. Folinsyre, B12 og jern beskytter også mod blodmangel under graviditet.

Zink: Er vigtig for celledeling og fostrets udvikling. Zinkmangel er sat i forbindelse med lav fødselsvægt og medfødte misdannelser.

C-vitamin: Det er et vigtig vitamin for jernoptagelse fra vegetabilske samt for væksten af kropsvæv hos fostret.

Jern: Gravides jernbehov er sat til ca. 18 mg/dag Jern er især vigtig i de sidste tre måneder af graviditet. Jern er essentiel for moderens jernniveau og fostrets bloddannelse. Selvom den gravide optagere jernet bedre, jo længere hun kommer gennem graviditeten, regner man med, at op mod hver sjette mangeler jern sidst i graviditeten, og da der er risiko for stort jerntab i forbindelse med fødslen, kan det være nødvendigt at tilføre ekstra tilskud.

K-vitamin: Vitaminet gives til gravide sidst i svangerskabet og til gravide med kvalme om morgenen.

B6-vitamin: Mangel af B6-vitamin hos en gravid kan føre til at tidlige blodforandringer i blodkarrene hos hendes barn hvilket kan føre til arteriosklerose senere i livet. B6-vitamin forhindrer den farlige aminosyre homocystein i at anrette skade i kredsløbssystemet.

B12-vitamin: Er med til at bevare Folinsyre i cellerne. Mangel på B12-vitamin giver færre celledelinger og risiko for lavere fødselsvægt.

Jod: Hos gravide kan jodmangel give fosterskader.

Kobber: Kobber er vigtigt for fostre. Kobber bruges ved blod- og knogledannelse. Optagelsen af kobber fra tarmen reguleres indirekte af calcium optagelsen.

PRAKTISKE RÅD UNDER GRAVIDITET

Rygning under graviditet er direkte skadelig og bør undgås:

  • Tobak skader fostrets arveanlæg.
  • Målinger har også vist, at barnets hjerteslag bliver forøget.
  • En undersøgelse viser, at nyfødte har mindre B12-vitamin i blodet, hvis moderen røg 7 eller flere cigaretter under graviditeten.
  • Børn hvis moder har røget under graviditeten udvikler lettere allergi, kolik og eksem.
Reducer gående og stående arbejde i den sidste del af graviditeten. Kraftig statisk belastning på knogler og skelet, som meget stående eller gående arbejde, øger risikoen for at føde for tidligt.

Reducer kontakt med kemikalier og stråling i løbet af graviditeten, hvilket kan føre til øget risiko for abort.

Medicin bør undgås i de 3 første måneder af graviditet, da det er her dannelsen af fostrets organer finder sted. Medicin mod mavesyre og antihistaminer vil kunne bringe kroppen i underskud af folinsyre.

Drik hver dag mindst 6 - 8 glas mineralvand.

Ingen slankekur, de giftstoffer som har ligget i fedtvævet frigøres og går via moderkagen over i barnet.

Undgå infektioner under graviditeten. Nogle infektioner er meget farlige og kan medføre dødsfødsler, spontan abort, medfødte misdannelser og nedsat fødselsvægt. Det mest uheldige er at blive smittet inden for de første 2 måneder af graviditeten.

Under graviditeten kan man få en speciel diabetesform som forsvinder efter fødslen. Det ses oftest hos gravide der er meget kraftige, og hvor der i forvejen er diabetes i familien. Kroppen producerer mindre insulin end der er behov for. Det er en indikation af, at man har øget risiko for at udvikle alders diabetes senere i livet.

Et ufødt barn kan i livmoderen fornemme den følelsesmæssige atmosfære som omgiver dem. Sørg for rolige omgivelser uden larm og skænderier. Nye undersøgelser viser, at stress og uro under graviditet øger risikoen for at føde børn der får kolik. Undersøgelser tyder på, at babyer sågar er i stand til at lære mens de er i livmoderen.

SVANGERSKABSFORGIFTNING

Sygdommen kaldes også præeklampsi. Sygdommen rammer hver tiende af alle gravide oftest hos dem der er gravide for første gang. Der ses forhøjet blodtryk og æggehvidestof i urinen i de sidste fire måneder af graviditeten.

Hos det ufødte barn kan sygdommen føre til væksthæmning og for tidlig fødsel. Hos moderen kan forgiftningen føre til kramper og livstruende blødninger.

Reaktionerne skyldes måske at moderens immunsystem angriber fostrets celler hvilket medfører at fostrets blodpladder klumper sammen. Det er især stoffet tromboxan A2 der er skyld i denne sammenklumpning. Medicinsk bruger man aspirin som virker ved at hæmme dannelsen af prostaglandiner som tromboxan A2. Aspirin i mængde af 75-100 mg kan forebygge svangerskabsforgiftning eller reducere skaderne hos mor og barn. Diabetes, forhøjet blodtryk, nyresygdom og fedme giver øget risiko for at få svangerskabsforgiftning.

FORHØJET BLODTRYK HOS GRAVIDE

Mange gravide bliver behandlet for forhøjet blodtryk under graviditet. Det tyder at medicinsk behandling ofte er unødvendigt.

Forhøjet blodtryk hos gravide er mange gange kun til stede hos lægen, hvilket skyldes spænding og nervøsitet. Man vurderer, at op mod 33 % af dem der behandles medicinsk mod blodtrykket ikke er nogen grund til at behandle overhovedet.

Bækkenløsning
Det udløses af et ledskred i sacro-iliaca leddene i bækkenets øverste del, samt i symfysen i bækkenets bund. Oftest drejer det sig kun om et skred på få millimeter, men det kan fremkalde generende smerter og nedsat bevægelighed. Smerterne reduceres ved at aflaste leddene. Hos de fleste vil det gå i sig selv igen.

Forholdsregler:
• Gå så normalt som muligt undgå at vride.
• Når man står op skal vægten fordeles på begge fødder.
• Undgå at sidde dybt.
• Gør bevægelser langsomme.
• Undgå samleje mens man ligger på ryggen.
• Undgå foroverbøjet arbejde.

SEX UNDER GRAVIDITET

1. fase: I de første 12 uger er der oftest nedsat lyst til seksualitet grundet frygt for abort. Hormonelle og fysiologiske forklaringer resulterer i træthed- humørsvingninger.

2. fase: 13-28 uge øges lysten betydelig hos nogle. Det vil være lettere at få orgasme fordi der er mere blod i kønsorganerne.

3. fase: 29-40 uge er kvinder mindre interesserede i sex, hvilket skydes fysisk ubehag.

GRAVIDITETSKVALME

Råd mod madlede, kvalme og opkastning under graviditet.

Kvalme ses især om morgenen i de første 2-3 måneder:
• Stop med jerntilskud.
• Spis regelmæssige måltider.
• Reducer fedtrige måltider.
• Indtag ingefær og B6-vitamin.
• Pebermynte: Beroligende virkning på maven.
• Fersken: Bladene fra træerne mod kvalme.
• Hindbær: Te af hindbærblade.
• Akupressur eller akupunktur på punktet KS6. Man kan købe akupressurarmbånd.
• Homøopati: Nux vomica.

Graviditetsopkast:
KS6 (Bedste punkt mod kvalme)
M36, Ren12, Ren14 (Mave-nedadføring)
M44 (Kølende)


UROLIGT FOSTER

N9 (Nærer fostret)
Ren3, Ren7, Ren6 (Nyre styrkning)
MP12 (Lokal yin styrkning)
KS6 (Beroliggende)
H5 (Hjælper N-qi)
Ingefær, påsmurt på punktet B67, hvis man er bange for at barnet ligger i sædestilling.

Klik her for at komme tilbage til Gravid og Fødsel oversigten.

|Under graviditeten |Fødselsprocesssen |Efter fødslen|

Bionordic kan på ingen måde drages til ansvar direkte eller indirekte for nogen handling, skade eller gene som følge af brug af de råd og oplysninger, der er tilgængelige på www.bionordic.dk.

Alle oplysninger og råd bringes som forfatteren har ønsket det, og der gives ingen garanti for indholdets korrekthed. Bionordic har copyright på alle tekster der findes på siden. Gengivelse og kopiering er forbudt.


© Copyright 2000 BioNordic® - All rights reserved