Efter fødslen
|Under graviditeten |Fødselsprocesssen |Efter fødslen|

INDHOLDSEMNER:

Gode fødevarer til den ammende mor
Dårlige fødevarer til den ammende mor
Mad til barnet i det første år
Tilskud
Modermælk og amning
Fødselsdepression
Kolik
Vuggedød
Brystkirtelbetændelse. Ømme bryster
Bleudslæt
Feberkrampe
Bleudslæt
Diarre og væskebehov
Trøske (Svamp)

GODE FØDEVARER TIL DEN AMMMENDE MOR

Husk slankekure må først påbegyndes efter amning!

Hovedregel: Spis masser af grønsager, fuldkornsprodukter, frugt, bælgfrugter og protein.

GODE FØDEVARER TIL DEN AMMENDE MOR
Kæmpenatlys, solbærkerner, frøolie fra hjulkroneblomster, havregryn. (GLA)
Indeholder Gamma-Linolensyre.
Børn som ikke ammes mangler både omega-3 og omega-6 fedtsyrer. Babyer har særlig brug for GLA-fedtsyrer.)

Tidsel, solsikke, frø, hvedekim, kæmpenatlysolie og andre planteolier.
Ammende bør tage 2 spskf. koldtpresset solsikke- eller tidselolie dagligt, 1 spskf. koldpresset olivenolie, og ca. 30 fed fisk eller 1 spskf. hørfrøolie. Ved at gøre det, får man tilstrækkelig med de forskellige fedtsyrer.

Fedtsyrer er vigtigt for et barn som ammes, og hvis man via maden ikke får tilstrækkelig med fedtsyrer, kan olierne også maseres ind i huden og optages herfra hos den nyfødte. (Tidsel og solsikkeolie er gode hertil)

Hjernen består af 60 % fedt, halvdelen af denne vægt udgøres af essentielle fedtsyrer. Mangel på essentielle fedtsyrer kan give indlæringsvanskeligheder, nedsat koncentration og hyperaktivitet.

Fede fisk som laks, makrel, sild og sardiner.
Indeholder Omega-3 fedtsyrer og D-vitamin.

Mælkeprodukter.
Indeholder calcium og B12-vitamin.

Havre, byg, rødbeder, gulerødder, bladgrønsager og avocado.
Gode fødevarer til at stimulere modermælken med.

DÅRLIGE FØDEVARER TIL DEN AMMENDE MOR
Øl.
Giver modermælken en grim bismag, så spædbørnene bliver mindre motiveret for at drikke. Kvinder producerer også mindre mælk ved alkoholindtag. Alkoholfri øl kan være udmærket.

Kaffe, te og cola.
En mor kan få problemer med amningen, når hun drikker. Kaffe er rig på koffein. Nøjes man med en eller to kopper pr. dag, er risikoen uden betydning.

MAD TIL DET BARNET I DET FØRSTE ÅR

Mad efter amningsperioden (5-6 måneders alderen)

  • Hvis måltider placeres for sent kan de ødelægge natte søvnen.
  • Brug en lille ske i stedet for en stor.
  • Stop når barnet ikke har lyst til at spise mere.
  • Giv barnet små måltider i løbet af dagen.
  • Man skal ikke introducere mere end et fødeemne om ugen.
  • Føden baseres på mos, vælling, grød, suppe.
Hirseflager, risflager, naturris, boghvedeflager, hele ris, sesamfrø kan også bruges. Hvis f.eks. barnet får forstoppelse kan bruges knuste hørfrø.

Grøntsager er mest velegnet indtaget som mos: Gulerødder, kartofler og blomkål/broccoli. (Medmindre barnet har kolik)

Frugter kan bruges til mos: Banan, Kiwi, pære, æble er især velegnet.

Mad fra 6-8 måneders alderen.
1. Føden skal være mere tyktflydende, så gummerne bruges mere i tygningsprocessen.
2. Man skal være opmærksom på, om barnet får proteiner nok, hvis man er stoppet med modermælken.

Fødeemnerne kan suppleres med følgende:
• Bønner/Ærter/Rosenkål hvis der ikke er store kolikproblemer.
• Havregryn, øllebrød, brune ris, fuldkornsbrød.
• Hvis kød skal det være fjerkræ/fisk.
• Oksekød/svinekød er for tungt at fordøje.

Mad fra 8-12 måneders alderen.
Barnet kan stille og roligt begynde at spise det samme som de voksne. Man skal passe på med mælkeprodukter og æg. Da allergi risikoen fortsat er til stede.

Urtepostejer, frugtpålæg, revet råkost, brødskiver/knækbrød er gode fødeemner. Vand er den bedste form for væske, men drik aldrig i forbindelse med måltiderne. Det giver dårligere fordøjelse samt mavesmerter. Man drikker ikke en halv time før/efter måltiderne.

Børn efter 1 års alderen.
Barnet skulle nu kunne spise den samme kost som resten af familien får. Betinget af om familien har sunde spisevaner.

TILSKUD

Ved at spørge naturlægerne kan man få et individuelt tilpasset program med præcis doseringsanvisning for vitaminer, mineraler og andet relateret til det forløb som kommer lige efter fødslen samt det videre forløb i amningsperioden baseret på individuelle oplysninger samt de spørgsmål der ellers måtte opstå, og hvis svar ikke findes her på siden. (Konsultation koster 250, kr.)

Zink: Når moderen ammer, er det daglige zinktab ca. dobbelt så stort som normalt.

C-vitamin: Det er et vigtig vitamin for jernoptagelse fra vegetabilske kilder til ammende. Modermælk indeholder i modsætning til almindelig mælk meget C-vitamin.

Jern: Man kan give jerntilskud fra 4 ugers alderen. For tidligt fødte børn og andre børn med lav fødselsvægt fødes ofte med små jerndepoter. Almindelige børn kan have godt af et jerntilskud fra 5 måneders alderen. Barnet har stort jernbehov, fordi det vokser meget med øget blodvolumen til følge. Bloddannelsen hos en nyfødt er beskeden, og et lille barns røde blodlegemer har noget kortere levetid end en voksens.

K-vitamin: Man giver nyfødte K-vitamin forebyggende for at forhindre blødninger, idet koagulationsmekanismerne først fungerer efter en uges tid. Spædbørn fødes uden tarmbakterier, så de kan ikke selv danne K-vitamin.

D-vitamin: Man kan give børn tilskud fra de er 2 uger og hele det første leveår. D-vitamin giver bedre optagelse af calcium.

B6-vitamin: Mangel kan hos nyfødte føre til kramper, irritabilitet og vægttab.

Folinsyre: Øger mælkeproduktionen hos den ammende.

B12-vitamin: Man har konstateret mangel på B12-vitamin som årsag til hjerneskader hos spædbørn der får bryst, hvis mødre var veganere.

MODERMÆLK OG AMNING

Modermælk er altid at foretrække fremfor andet. Modermælken er den eneste og naturlige næring. Modermælken indeholder sammensætningen af immunstoffer som giver barnet et godt forsvar mod virus og bakterier i de første måneder, og det indeholder specifikt fermenterede nyttestoffer, vitaminer og næringssalte. Denne sammensætning kan der ikke findes erstatning for.

Det psykiske forhold mellem mor og barn bliver også mere harmonisk, når moderen giver bryst. Brystbørn overstår erfaringsmæssigt de senere børnesygdomme lettere uden bivirkninger.

Udgangspunktet er, at barnet skal amme så længe det har lyst.

Der er forskellige fordele ved at amme sit barn:

  • Børn der ikke er blevet ammet får oftere fjernet mandlerne. Mandlerne er en del af immunforsvaret, og de beskytter bl.a. mod luftvejsinfektioner.
  • Modermælken indeholder en syre som har indflydelse på udvikling af barnets intelligens. Syren hedder DHA, og den har som sagt indflydelse på, om synsnerven og hjernen udvikles optimalt.
  • Modermælk giver beskyttelse mod hals- og mellemørebetændelser. Den nedsætter risikoen for at udvikle allergi.
  • Modermælken beskytter mod børneeksem. (Kæmpenatlysolie er i øvrigt godt her)
  • Amning nedsætter risikoen for at udvikle brystkræft inden overgangsalderen hos moderen.
Modermælken bør ikke opvarmes, for herved dræbes vigtige antistoffer og bakteriedræbende enzymer. Babyen behøver disse stoffer for at udvikle et forsvar mod infektioner. Der er ingen problemer med nedkøling af modemælk.

Hvordan stimuleres mælkeproduktionen?:
Fennikel te. (2 tskf. pr kop kogende vand tre gange daglig)
Bukkehorn indeholder fytoøstrogener der i opbygning minder om almindelige østrogener.
Kommen, sesamfrø, dild, lucerne, persille og anis stimulerer også produktionen af modermælk.
Drik minimum 2 liter vand om dagen.

Akupunktur:
M18, Ren17 (Lokale punkter, gerne moxa efter nåle)
T1, T2 (Gode distalpunkter)
MP12 (Yin-styrkende, specialpunkt)

Cellesalte:
Calcium phos. og Natrium mur.

For meget mælk:
Natrium sulf. og salvie te.

FØDSELSDEPRESSION

En fødselsdepression rammer i mild form næsten hver tiende, men ca. 3 % af alle nybagte mødre rammes så kraftigt, at de ikke kan tage vare om sig selv og deres barn. Det viser sig især som udmattelse, depressive tankemønstre og mangel på initiativ. Andre tegn på fødselsdepression er forstyrret soverytme, depressions forværing i løbet af dagen, kraftig appetit og mange tvangstanker. Fødselsdepression går ofte i arv og det ses især hos dem der er følsomme for hormonelle udsving.

Ved mistanke om fødselsdepression bør man søge hjælpe.

Behandling:
B6-vitamin, B12-vitamin, A-vitamin, Zink som tilskud kombineret med progesteron.

BØRNEKOLIK

Kolik er en fællesbetegnelse for alle former for mavebesvær som generer spædbørn. Det gør babyen urolig og grædende. Man vurderer, at spædbørnskolik rammer ca. hvert syvende barn. Årsagen til kolik er ikke helt kendt, men det skyldes sandsynligvis over- eller underfunktion af tarmene. Det kan være, at barnet har spist for hurtigt eller for meget, eller at det er en reaktion på noget moderen har spist.

Når barnet har ondt i maven vil det trække arme og ben indtil kroppen og krumme sig sammen.

Råd ved kolik:

  • Bøj barnets ben og tryk dem skiftevis mod barnets krop. ("Cykling")
  • Masser tre børns fingerbredder under navlen indtil barnet er rolig.
  • Stryg barnet på maven i cirkler med tre finger i urets retning. Det gentages indtil barnet falder til ro.
  • Masser forsigtigt barnet på ryggen. Primært på højre side af ryggen opad mod skulderbladet. Masser opad med cirklende bevægelser.
  • Hvis moderen indtager mælkeprodukter, kan barnet på kolik. Undgå koffein som kan irritere barnet gennem modermælken. Pas på med fødevarer som kål, broccoli, hvidløg, peanuts, løg, krydret mad og æbler.
  • Når barnet har fået mad lægges det på højre side i en times tid. Mavesækken er asymmetrisk, og i mavesækkens højre side fortsætter mavesækken over i tarmen, når man lægger barnet på denne side presser man luft over i over i mavesækkens venstre del. Derved undgår man at der kommer luft i tarmen, hvilket er den hyppigste årsag til kolik. Når barnet ammes skal det holdes tæt ind til kroppen og må ikke forstyrres mens det ammer.
  • Masser barnet under fødderne på zoner til mave og tarme.
  • Mod kolik kan man også lave et bladselleri afkog. Man tager 3 stængler bladselleri og lader dem koge i en halv liter vand. Lad det køle og giv barnet 30-40 g. i en flaske.
  • Hidtil har man antaget at kiropraktik kunne hjælpe mod spædbørnskolik. Nye undersøgelser viser, at det ikke er tilfældet.
Homøopati:
Belladonna: Smerter ved foroverbøjning
Colocynthis: Navlekolik hos børn. Svære smerter med tendens til at krumme sammen
Carbo: Spædbørnskolik generelt.

VUGGEDØD

Vuggedød var et større problem tidligere end det er i dag.

Det er vigtigt at barnet sover på ryggen. Man har fundet ud af at støj forebygger vuggedød. Natlig støj fra forældre eller søskende stimulerer åndedrættet. Forskere mener, at lange perioder med uforstyrret søvn kan være en del af forklaringerne.

Barnet må ikke pakkes for grundigt ind.

BRYSTKIRTELBETÆNDELSE - ØMME BRYSTER

Brystbetændelse kan opstå ved amning, når bakterier får adgang til brystvævet, fordi brystet bliver brugt så meget, at der opstår rifter eller andet.

Det ses oftest hos mødre som er forjagede, stressede og har nedsatte immunfuktioner. Hvis moderen er lettere stresset og brystet ikke bliver ordentligt tømt ved amningen, udvikles problemet lettere.

Akupunktur:
M18, Ren17, KS1 (Lokale punkter)
TY1 (Distalt)
M36, M44 (Distale punkter mod fugtig varme)
Co11 (Ved feber)
Le3, G41 (Alternative punkter)

Andet:
Hvidkålsomslag. 2-3 gange dagligt.
Lav et varmt omslag med revet kartoffel. 2-3 gange dagligt.
Ecinacea: Immunstyrkning.
Hvidløg: Godt naturligt antibiotikum ved brystbetændelse.
Drik 2 liter vand om dagen.

Mod spændte bryster: Persille.
Ømme brystvorter: E-vitamin kapsel påsmøres eller aloe-vera gel.

BLEUDSLÆT

1. Vask med havvand og lade det tørre derefter. Kan gøres ved hvert bleskift.

2. Kartoffelmel. Undgå salver og creme samtidigt.

3. Smør man de angrebne steder med modermælk.

FEBERKRAMPE

Hvis et barn får feberkrampe:
Man laver en aftørring på yder-, inderside af arme og ben med lunken vand tilsat håndfuld salt. Det kan nedsætte feberen med ca.1/2 grad.

Hvis det ikke er tilstrækkelig gennemvædes lagenet med saltopløsningen. Barnet pakkes ind i lagenet og dækkes yderligere med tæppe. Tæppet holder på temperaturen så bakterierne dræbes. Indpakningen skal være ca.4 min. Giver hurtig en grads febernedsættelse.

DIARRE OG VÆSKEBEHOV

Ved børns diarre skal man holde øje med vægten, da de meget nemt kan dehydrere.

Symptomer på dehydrering:
Tør mund, dybtliggende øjne, får et smalt ansigt med spids næse, sløvhed. Mærk huden, eksempelvis maveskindet, hvis huden bliver stående når man slipper, lider barnet højest sandsynligt af væskemangel.

Væskebehov:
Spædbarn har et stort væskebehov. Man regner med omkring 150 ml/kg/døgn. Det skyldes et stort næringsindtag og et forholdsvis stort vandtab. Spædbørn har ikke samme evne som voksne til at opkoncentrere vandet. Hvis barnet er i væskeunderskud bliver det også mere sårbart overfor virus og bakterier, idet slimhinder bliver dehydrerede og mere sårbare.

TRØSKE, SVAMP

Trøske er en betegnelse for infektion med candida svampen. Det ses ved røde, irriterede hudpartier på arme, ben eller i nakken. På tungen kan der være hvide pletter eller sår. Der kan være flere symptomer.

En af årsagerne til trøske er brug af antibiotika eller indirekte påvirkning gennem moderens mælk. Svampen kan også overføres fra moderen via fødslen.

Råd:
Se råd under candida albicans.

Klik her for at komme tilbage til Gravid og Fødsel oversigten.

|Under graviditeten |Fødselsprocesssen |Efter fødslen|

Bionordic kan på ingen måde drages til ansvar direkte eller indirekte for nogen handling, skade eller gene som følge af brug af de råd og oplysninger, der er tilgængelige på www.bionordic.dk.

Alle oplysninger og råd bringes som forfatteren har ønsket det, og der gives ingen garanti for indholdets korrekthed. Bionordic har copyright på alle tekster der findes på siden. Gengivelse og kopiering er forbudt.


© Copyright 2000 BioNordic® - All rights reserved