Massage

HVAD ER DET?

Massage er en af de ældste behandlingsformer overhovedet. Massage kan gives efter mange forskellige principper.
• Generelt er massage meget afstressende med beroligende virkning på nervesystemet.
• Det mindsker spændinger i muskler og forbedrer blodcirkulationen og lymfetransport.
• Det har en gavnlig virkning på huden.

TRADITIONELLE MASSAGEFORMER

Dybtgående massage:
Hvor man arbejder med kroniske spændinger i muskler der ligger dybt i kropsfladen. Det er som regel dybe langsomme strøg med glidende bevægelser langs eller på tværs af musklen eller direkte pres på musklen.

Neuromuskulær massage:
Hvor man fokuserer på individuelle muskler og går i dybden med disse. Det er effektivt til reducere smerte og løsne tryk på nerver forårsaget af belastninger af muskler og andet blødt væv. Disse smerter kan give problemer i større segmenter. (Trigger punkter)

Sportsmassage:
En mere individuel massage tilpasset den enkeltes behov. Det kan være beregnet som afslapning, forebyggelse af skader, eller massage til bedre væk transport af affaldsstoffer efter konkurrence.

Svensk massage:
Med forskellige kombinerede teknikker som strygning, dybe cirkelbevægelser, huggende og bankende bevægelser, eller hvor man løfter musklen og ælter den.

ANDRE FORMER

Shiatsu massage:
Shiatsu er japansk og betyder fingertryk. Der findes flere teknikker, men næsten alle går de ud på at udøve et fast tryk på forskellige punkter. Baggrunden er teorierne omkring meridian systemet. Shiatsu arbejder ud fra kategorierne: Styrkning, spredning og beroligelse.

Man arbejder med forskellige trykformer:

  • Styrkning er et tryk udført vinkelret på kroppens overflade som vil forhøje energiniveauet og blodcirkulationen i det pågældende område.
  • Spredning er, hvor man vil sprede energi som er ophobet og som blokerer. Det kan være teknikker hvor man ryster, ruller, drejer, strækker eller andet.
  • Beroligelse er mere en let fast holden med håndfladen med meget lidt tryk.
Shiatsu inkluderer normalt alle tre metoder dog med vægt på hvilken energetisk ubalance der er dominerende.

Rolfing:
Har sit udgangspunkt i kropsholdningen. Man prøver at rette kroppen ud, og bringe den på plads via arbejde med de muskelfascier der omgiver musklerne.

Kraniosacral terapi:
Arbejder med kraniet og rygsøjlen. Der arbejdes med et ganske lille tryk, til at massere de knogler, membraner og væsker der støtter og omgiver kraniet og rygsøjlen.

HVORNÅR SKAL MAN VÆRE FORSIGTIG OG UNDGÅ MASSAGE

• Ved årebetændelse, hæmorroider, kraftig åreforkalkning og andre kredsløbs problemer.
• Ved hjertelidelser eller kraftig forhøjet blodtryk. (Rådspørg med lægen)
• Overbelastninger og forstuvninger.
• Smitsomme hudlidelser, infektioner og sår.

TIL TOPPEN

Bionordic kan på ingen måde drages til ansvar direkte eller indirekte for nogen handling, skade eller gene som følge af brug af de råd og oplysninger, der er tilgængelige på www.bionordic.dk.

Alle oplysninger og råd bringes som forfatteren har ønsket det, og der gives ingen garanti for indholdets korrekthed. Bionordic har copyright på alle tekster der findes på siden. Gengivelse og kopiering er forbudt.


© Copyright 2000 BioNordic® - All rights reserved