Hydroterapi

INDHOLDSEMNER:

Bade
Kuhne bade
Kneipps bade
Andet

BADE

Urtebade
Man sætter de urter man skal anvende i et koldt udtræk natten over, og man skal bruge ca. 200 g friske eller tørrede urter.

• Man opvarmer vandet den næste dag og sier urterne fra.
• Det hældes i badevandet.
• Badet skal have en varighed af omkring 20 min, og hjertet skal være over vandet.
• Baderummet må ikke være koldt.
• Efter de tyve minutter vikler man sig ind i et badehåndklæde, man skal ikke tørre sig.
• Herefter slapper man af en times tid efter gerne liggende.
• Man skal have det lunt.
• Efter det kan man bade og bruge olie til indsmøring.

Urtesiddebade
• Ca. 50-100 gram tørrede urter sættes i et koldt udtræk natten over.
• Dagen efter opvarmes det, sies, og hældes i badevandet.
• Badet skal have en varighed af ca. 30 min.
• Badebandet skal nå op over nyrerne.
• Siddebadet fremmer blodcirkulationen i underlivsorganerne.
• Vandet skal have en konstant temperatur på ca. 37 grader.
• Man er nød til at hælde varmt vand på for at holde temperaturen.
• Baderummet må ikke være koldt.
• Man skal have håndklæder om sig, så man opvarmes yderligere.
Siddebade fremmer specielt blodcirkulation i alle underlivsorganer.

Hvilke urter kan bruges?:
De virkninger urterne har indvortes, når man drikker te lavet af dem, har de også når man tager et urtesidebad i dem.

Hvor man har akutte problemer, kan man tage badet 3-4 gange ugentligt, men ellers tages det 1-2 gange ugentlig, gerne før sengetid.

Når man har tørret sig, kan man gå i seng, så varmen bevares i kroppen.

!Hvis mænd tager et siddebad kan det ud over sædcellerne den pågældende dag.

Vekselbade/omslag
Det er velegnet til stimulation af blodkredsløbet og til opløsning og forebyggelse af stagnationer.
• Varme vand- eller urteomslag lægges på i 3 minutter og derefter skiftes til kolde omslag i ca. et halvt minut.
• Man skal føle sig varm hele tiden.

Vekslefodbad
Det er velegnet til stimulation af blodkredsløbet og til opløsning og forebyggelse af stagnationer.

• Foden holdes 3 min. i et varmt fodbad. Herefter skiftes til et koldt fodbad i et halvt minut.
• Man forsætter med at skifte 10-15 min. Man slutter med fødderne i det kolde vand.
• Man kan bruge slange, hvor det skiftes mellem varm og kold, men man skal kende temperaturen.

Temperaturen i det varme starter o. de 38 grader og det må i løbet af perioden gerne gøres mere varm, evt. op til 42 grader.

Schlenzkuren
Patienten bør ikke spise eller drikke noget i mindst to timer før behandlingen, og blære og tyktarm må gerne være tømt før badet.

• Det er forholdsvis svært at lave i et badekar men muligt.
• Hele kroppen inklusiv det meste af hovedet skal være under vandet.
• I 4-5 minutter holder man temperaturen på 36-37 grader.

Herefter hældes der varmt vand i, så temperaturen når op på 38-39 grader, hvorved man skaber en kunstig feber der eliminerer affaldsprodukter.

• Man skal have en til at justere vandtemperaturen.
• Ved temperaturer over 39 grader dræbes varme følsomme sygdomsfremkaldere.
• Badet bør vare mindst en halv time, men det kan gradvist sættes op til 2 timer.

En gang om ugen er badet tilrådelig. Under badet bør den badende børstes kraftigt en til to gange med en tørbørste, hvilket stimulerer kredsløbet og lymfekredsløbet.

Efter badet tørrer man sig ikke, men man tager en badekåbe på som kan dække hele kroppen. (Brug evt. også håndklæder) Man lader huden svede en times tid, inden man af vasker sig og påsmører sig med evt. johannesolie eller andet.

Svulstceller tåler varmen dårligt. Badet kan også bruges ved forstyrrelser i stofskiftet eller blodkredsløbet. Badet er godt til stimulation af hud- og lymfekirtelfunktion.

• Hvis man er meget syg og skal have et Schlenz-bad, må det ske under overvågning.
• Pulsen må ikke komme op over 130-140 og vandets temperatur må hele tiden kontrolleres med et badetermometer.
• Hvis man føler sig dårligt i badet, må man op og sidde ned, indtil man får det bedre.

• Feberterapi bør anvendes efter en læges råd, og under overvågning.
• Hjertetilstand, svedeevne og almindelige vitalitet bør kontrolleres under behandlingen.

KUHNE BADE

Siddebad
• Kolde afvaskninger er ideen bag Kuhne-bade.
• Man placerer et stykke træ over en stor gryde, og man sætter sig med bar underkrop på den.
• Man trækker en vaskeklud over en børste, fører den ned i det kolde vand, og fører det herefter rundt om kønsorganerne.
• Man skal have det varmt, og kuldepåvirkningen må kun ramme et sted (Derfor skal kluden på en børste).
• Blodet trækkes fra hovedet til underlivet.
• Der er ikke fare for forkølelse, dog kun hvis blæren påvirkes med kolde afvaskninger.
• Badet skal tages fra 5-15 min.
Det er godt mod hovedpine, træthed, mavebesvær og appetitløshed.
• I løbet af få uger kan depressionstilstande forbedres.

Siddebad
Sådanne bade stimulerer mange legemsfunktioner, navnlig binyrer og andre endokrine kirtler.
Det er velegnet til at give huden nyt liv og forbedre blodomløbet.
• Lad først bruseren give varmt vand i 4-5 minutter, så kroppen bliver varmet op.
• Slå så hurtigt over til koldt vand i 10-15 sekunder.
• Så igen 4-5 minutters varmt vand.
• Det gentages to gange eller mere, men det skal afsluttes med det kolde bad.
• Efter badet tørres med håndklæde, og så bruges børste massage.

KNEIPPS BADE

Kneipps varme sædebad
Er effektivt mod smerter og betændelse i forplantningsorganer og andre organer i bækkenregionen.
• Vandet skal være så varmt som muligt, og badet bør vare 10-15 minutter.

Kneipps kolde sædebad
Det kolde sædebad har en stimulerende og styrkende virkning på forplantningsorganer og rygraden.
• Har "foryngende virkning" som resultat af øget blodtilførsel til de vitale centrer.
• Vandet bør være 10-15 grader varmt, og badet bør vare 4-5 minutter.
• Efter badet tørrer man sig varm med et håndklæde.

Kneipps vekselbad
• Vekselbadet skifter mellem varmt og koldt vand, det er effektiv mod de fleste indre forstyrrelser.
• Ikke kun bækkenregionens organer også kirtler stimuleres.
• Alle andre legemsfunktioner har godt af et sådant bad.
• Det er gavnligt for alle med nedsat vitalitet.
• Til det varme/kolde bad må man have to badekar eller et par store vaskebaljer.
• Sædet skal bare kunne dækkes af vand.
• Det ene bruges til det varme vand og det andet bruges til det kolde vand.
• Det varme vand skal have ca. legemstemperatur (38-40 grader), og det kolde skal være10-15 grader.
• Sid først ca. 4-5 minutter i det varme vand, så 5-10 sekunder i det kolde.
• Det gentages to gange.
• Et sædebad kan tages 2-3 gange om ugen.

Kneipps fodbad
• Hertil bruges to baljer. 40-45 grader varmt vand i den ene, 10-15 grader i den anden.
• Der skal minimum være 20-30 cm dybt.
• Hold fødderne i det varme vand i 4-5 minutter, så i det kolde i 30 sekunder.
• Det gentages to gange mere.

Et fodbad er udmærket mod forkølelse, kronisk hovedpine, nervebetændelse, katar, bihulebetændelse, kolde fødder, dårligt blodomløb, nervøse lidelser, forstoppelse og stagnationer i underliv og bækkenorganer.

Kneipps armbad
• Brug to baljer. I den ene skal vandet være ca. 40 grader, og i den anden skal vandet være 10-15 grader.
• Hold armene til op over albuerne i det varme vand i 5 minutter og så i det kolde i 15 sekunder.
• Gentag det tre gange.
Et armbad er udmærket mod hjertelidelser, reumatiske lidelser i hænder og arme, bursitis og nervebetændelse.

ANDET

Koldt brusebad
Et koldt styrtebad er behandling som udøver en foryngende og helbredende virkning på hele organismen.

Det er stimulerende på blodomløbet, kirtelsystemet, forbedrer stofskiftet, øger musklernes spændstighed og styrker nervesystemet. Kroppens immunsystem forbedres, og kroppen undgår bedre infektioner.

Det har indvirkning på alle legemets vitale organer og stimulerer livsenergien.

Jo kraftigere strålerne hamrer løs på kroppen, desto større terapeutisk værdi får brusebadet. Et koldt brusebad kan tages to gange om dagen, morgen og aften.

Saltvandsbade
• Havvand har helbredende kraft, fordi det er rigt på mineraler.
• Når man bader i havet, optager kroppen mineraler gennem huden.
• Hvis man ikke kan bade i saltvand, kan man selv lave sig et saltbad.
• Hæld 1-2 kilo havsalt i badekarret og fyld det halvt op med koldt vand.
• Gnub dig selv grundigt, mens du ligger i vandet, og tør dig så varm med et groft håndklæde.

Havsalt kan erstattes af følgende:
11/2 kg køkkensalt.
l/4 kg magniumklorid (klormagnesium)
l/4 kg Epsomsalt.
Men havsalt kan som regel købes i helsekostbutikker.

Svovlbad
Svovlbade anvendes primært mod reumatiske lidelser, hudlidelser, nervøse forstyrrelser og nervebetændelse. Der findes færdiglavede produkter som forhandles helsekostbutikker eller apoteker.

Sauna
Sauna er godt fordi der sker en øget udskillelse gennem nyrer og lunger. På grund af stigningen i temperaturen bliver aflejringer i form af slagger opløst og udskilt. Huden er vort største udskillelsesorgan, »den tredje nyre«.

Man regner almindeligvis med, at huden bør udskille 30 procent af legemets affaldsstoffer med sveden. For lidt fysik arbejde, og i det hele taget en stillesiddende tilværelse, gør at mange menneskers hud mere eller mindre er degenereret som udskillelsesorgan. Et godt helbred er betinget af, at der liv i hudens aktivitet.

Udover den generelle forøgede modstandskraft mod infektioner, har saunaen en række specifikke formål i terapeutisk henseende. Det virker mest hensigtsmæssigt, hvis man bruger saunaen rigtig.

Et sauna ophold deles i to omgange med varighed på ca. et kvarter hver gang. Man starter længst nede hvor temperaturen er mindst for at vende sig til temperaturen, og herefter bevæger man sig så højere op i løbet af sauna tiden.

Mellem de to sauna ophold tager man en afskylning. Et koldt bad er hårdt for kredsløbet. I det hele taget skal man selvfølgelig forlade saunaen, hvis man føler ubehag.

Saunaens terapeutiske værdi skyldes følgende:
• Overophedning stimulerer stofskifteprocesserne og hæmmer væksten af virus og bakterier.
• Alle vitale organer og kirtler drives til forøget aktivitet.
• Hudens udskillende, afgiftende og rensende kapacitet forøges dramatisk ved den voldsomme sveden.
• Nedsættelse af pulshastigheden også under belastning.
• I den forbindelse forbedring af ilt-forsyningen til hjertemuskulaturen.
• For at kunne udnytte det til sport skal man tage 2-3 ugentlige sauna besøg af 15 min. varighed.

Saltgnidning
Kroppen indgnides kraftigt med havsalt eller epsom salt. Det er velegnet til personer med dårligt blodomløb. Det kan også anvendes forebyggende eller som led i afgiftnings programmer.

Huden skal være let fugtig, derefter tages en håndfuld salt, og huden maseres kraftigt, indtil den bliver en anelse lyserød. Hele kroppen arbejdes igennem på denne måde.

Det kan fremkalde lette svedreaktioner, og det bør ikke anvendes af folk med udslæt eller sart hud.

Tørbørstning
Tørbørstning er godt til almen styrkelse af sundheden.

Tørbørstningen virker som massage for hudens blodkar, nerver, underhudens væv, og den øverst liggende muskulatur. Endvidere virker det aktiverende på lymfekredsløbet, så affaldsstoffer bedre når frem til udskillelsesorganer. (Hud, nyrer og tarm)

Det gennemføres i forbindelse med morgenvask. Man skal bruge en badebørste med naturhår.

Det stimulerer blodcirkulationen på kropsoverfladen, og på den måde sker der en kredsløbsaflastning.

Tørbørstning skal foregå i retning mod hjertet. (Det er bedst, men massagen har ikke indflydelse på dybere liggende blodkar)

Trykket man udfører skal være afpasset ens natur. Man kan godt gøre det forholdsvis kraftigt, mens mere sarte personer bør tage det mere roligt, hvis det ikke skal føles ubehageligt.

Teknik:
• Man begynder med strøg fra højre fods tæer mod hofterne, derefter fra højre hånds fingre mod skulderen.
• Herefter er rækkefølgen:

    • Venstre ben.
    • Venstre arm.
    • Ryg. (Fra skulderne til sædet)
    • Mave (Cirklende bevægelser omkring navlen.)
    • Bryst (Cirklende bevægelser omkring brystvorterne)
    • Og til sidst siderne.
Det hele kan gennemføres på 3-4 min. Hvis man har sart hud kan man fugte børsten lidt.

Efter tørbørstningen kan man tage et køligt brusebad, efterfulgt af et varmt, for så igen at slutte af med et køligt for at styrke kredsløbet.

Tørbørstning er speciel egnet ved:
Kredsløbs- og hjertesygdomme, fedme, væskeansamlinger, nervøse lidelser og stofskiftelidelser.

Lavement
Lavement er en traditionel form for vandbehandling som renser den nederste del af tyktarmen. Lavementer bruges også i forbindelse med faste for at fremme udskillelsen af de affaldsstoffer der frigøres under fasten.

TIL TOPPEN

Bionordic kan på ingen måde drages til ansvar direkte eller indirekte for nogen handling, skade eller gene som følge af brug af de råd og oplysninger, der er tilgængelige på www.bionordic.dk.

Alle oplysninger og råd bringes som forfatteren har ønsket det, og der gives ingen garanti for indholdets korrekthed. Bionordic har copyright på alle tekster der findes på siden. Gengivelse og kopiering er forbudt.


© Copyright 2000 BioNordic® - All rights reserved