Aromaterapi

INDHOLDSEMNER:

Introduktion til Aromaterapi
Sikkerhedsforanstaltninger med æteriske olier
Behandlingsmuligheder med de æteriske olier

INDTRODUKTION TIL AROMATERAPI

Ligesom Urtemedicinen benytter aroma terapi sig overvejende af planteverdenens helbredende kræfter, men i stedet for at bruge hele planten bruger man kun dens æteriske olie. Nogle kalder den plantens livskraft.

Den æteriske olie findes i små kirtler enten udenpå eller dybt inde i rødder, i blomster, blade eller frugt. Den æteriske olie har en meget kraftig aromatisk substans.

Der anvendes en række forskellige metoder til udvinding af de æteriske olier afhængigt af, hvor i planten olien findes.

De vigtigste aftagere af æteriske olier er parfume- levnedsmiddelproducenter og medicinalindustrien. Man være opmærksom på dette, idet deres interesse for oliens renhed er ret begrænset især hvad angår parfume og levnedsmiddelindustri.

Inden for aromaterapien er inhalationer, påsmøring og bade de vigtigste metoder til at optage de æteriske olier i kroppen. Æteriske olier består af ganske små molekyler som trænger gennem huden og ind i blodbanen.

De æteriske olier er meget flygtige og er hurtigt fordampende, når de udsættes for luft. Denne flytighed synes at spille en rolle for hvodan de virker på kroppen. Olier der fordamper hurtigt virker opløftende på sindet, mens de langsomt fordampende virker afbalancerende.

Når olierne inhaleres, bliver de optaget i kroppen gennem næsen. Når olierne fortyndes og anvendes udvortes, trænger olien ind gennem huden. Ved badning kan man både inhalere og optage olierne gennem huden.

Når olierne er i kroppen mener aromaterapeuter de virker de afbalancerende og helbredende på sygdomstilstande. Alle æteriske olier ser ud til at have bakteriedræbende egenskaber i større eller mindre udstrækning.

Samtidig synes de fleste æteriske olier at være følelsesmæssig afbalancerende,stimulerende, opløftende eller afspændende for sindet. Ud over det har olierne forskellige egenskaber der virker mod specifikke sygdomstilstande.

SIKKERHEDSFORANSTALTNINGER MED ÆTERISKE OLIER

  • Man skal ikke bruge olier af længere tid til behandling udvortes som indvortes. 3-4 uger i almindelighed.
  • Ved kroniske lidelser indlægges en pause på minimun 1 uge efter de 3-4 uger, før man fortsætter igen. 2-3 olier kan udemærket bruges samtidig i behandlingen.
  • Man skal være opmærksom på at visse olier kan være meget giftige ligesom de kan fremkalde allergiske reaktioner hos nogle.
  • Hvis olierne anvendes i de doseringer der anbefales er de forskellige farer yderst beskedne.
Regler:
  • De Æteriske olier skal ikke anvendes indvortes på eget initiativ. Men nøje følge de regler der foreskrives.
  • Æteriske olier må ikke komme i øjnene og skal opbevares så børn ikke kan komme i kontakt med dem. Hvis man får ren eller for den sags skyld fortyndet æterisk olie i øjnene, skal man øjeblikkelig skylle grundigt med vand.
  • Anvend aldrig ufortyndede æteriske olier på huden, medmindre det er nævnt. Personer med lys fregnet hud er mere udsatte for hudirritation.
  • Gravide skal være særlig forsigtige ved brugen af essentielle olier. Olie af kalmus, malurt, grå bynke, salvie og vintergrøn kan forårsage abort ved indvortes brug.
  • Skal opbevares i farvede glas og helst køligt og mørkt.
BEHANDLINGSMULIGHEDER MED DE ÆTERISKE OLIER

Til indvortes brug:
Nogle dråber på sukkerknald eller på lidt honning.

I Bade:
Ved at anvende æteriske olier i bade kan man opnå mærkbare resultater på mange områder. Brug 4 til 5 dråber olie og put dem i vandet eller udrør dem i en basisolie før de kommes i badevandet.Vandet må ikke være for varmt idet olierne vil fordampe for hurtigt.
Badetid: 15-20 minutter.

Til inhalation:
Man kan opnå en hurtig effekt på åndedræts- og stressrelaterede problemer ved at inhalere æteriske olier. Husk at lukke øjnene under inhalationen.

  • Man kan dryppe en til to dråber æterisk olie på et lommetørklæde og indånde dybt to-tre gange.
  • Kom tre til fire dråber æterisk olie i en balje med meget varmt vand. Man skal læne sig ind over fadet med et håndklæde over hovedet og indånde dybt i flere minutter.
! Advarsel: Hvis man lider af astma skal man ikke gøre det på denne måde da dampene er meget koncentrerede og kan give kvælningsfornemmelser. Brug da evt. flaske med varm vand tilsat dråber af æterisk olie.

Til påsmøring:
• Fortynd æteriske olier i en basislotion og gnid den grundigt ind i huden.
• Mange hudproblemer kan behandles ved påsmøring.
• Man skal bruge en lotion, der ikke fedter, medmindre man har meget tør hud.

Mund- og gurglevand:
Mund- og gurglevand hjælper på infektioner i slimhinderne i munden. Hæld en til to dråber æterisk olie i et glas vand og rør det godt. Brug evt. saltvand sammen med den æteriske olie.(1 tsk. salt pr. kop, samt 2-3 dråber olie). Skyl munden eller gurgl halsen med væsken og spyt den ud.

Til massage:
Massage bruges i aromaterapi både til at få olierne til at trænge ind i kroppen og dels til at forstærke deres terapeutiske virkning. Alene kan massage afspænde musklerne og få blod og lymfe til at flyde friere, og har generelt beroligende virkning. Den aromaterapeutisk massage kan virke energiforøgende, reducere stress p.g.a den beroligende virkning, reducere smerter og forbedre hudens funktion som udskillelsesorgan. Ved massage kan doseringen være meget individuel (ryggens størrelse, eventuelle hår på ryggen).

TIL TOPPEN

Bionordic kan på ingen måde drages til ansvar direkte eller indirekte for nogen handling, skade eller gene som følge af brug af de råd og oplysninger, der er tilgængelige på www.bionordic.dk.

Alle oplysninger og råd bringes som forfatteren har ønsket det, og der gives ingen garanti for indholdets korrekthed. Bionordic har copyright på alle tekster der findes på siden. Gengivelse og kopiering er forbudt.


© Copyright 2000 BioNordic® - All rights reserved